Lillian Boutté & Burich-L´Etienne New Orleans Ensemble
Lillian Boutté
Txt © Gospelmusik.dk
Lillian Boutté
Lillian Boutté er født i New Orleans, Louisiana, USA, hvor hun studerede musikterapi på Xavier University of New Orleans. Det blev hurtigt kendt lokalt, at hun var en talentfuld gospel sangerinde, og lidt efter lidt udvidede Lillian Boutté gospel repertoiret med jazz, blues og swing.
Lillian Boutté har indspillet plader med bl.a. Allan Toussaint, Dr. John, Mylon LeFleur, Lee Dorsey og Olympia Brass Band. Endvidere har hun optrådt med navne som Benny Waters, Chuck Credo, Danny Barker, Humphrey Lyttleton, Jay McShane, Harry “Sweets” Edison, Milt Hinton, Al Gray m.fl.
“Lillian Boutté & Burich-L´Etienne New Oleans Ensemble” er et internationalt sammen-sat band, som spiller jazz, gospel og blues med “New Orleans-sound” og giver koncerter i jazzklubber, kulturhuse, kirker m.m
Lillian Boutté og Thomas L’Etienne har været fast tilknyttet den amerikanske og europæiske musikscene siden starten af ’80-erne. Med de to som gennemgående figurer har musikere fra USA og talrige europæiske lande deltaget i turnéer under Lillian Bouttés navn.
I november 1986 opnåede Lillian Boutté den store ære officielt at blive udnævnt til sin hjembys musikalske ambassadør, “New Orleans Music Ambassador”, en titel ingen anden er skænket siden Louis Armstrong! Lillian Boutté kvitterede med en storslået Europaturné, hvor hun udbredte New Orleans-musikkens unikke stilarter for det tryllebundne publikum.
I september 1988 vendte Lillian Boutté som eneste lokale artist hjem til den ærefulde opgave at synge nationalsangen ved det republikanske partis konvent på Louisiana Super-dome.
De senere år er Lillian Boutté blevet så stort et navn, at hun nævnes i sammenhæng med Dinah Washington, Billie Holiday, Aretha Franklin og Mahalia Jackson.
Lillian Bouttés popularitet er indiskutabel og hun vækker glade minder fra søndags-gospel i Tønder, jazzballer, Gospel United Tour og sidst, men ikke mindst fra hendes årlige vinterturné her i landet, som er løbet af stabelen hvert år siden 1996 og som i stil med Etta Cameron har bragt hende til de fleste koncertsale og kirker i landet.
Thomas L´Etienne, clarinet/alto-&tenorsax, er født i Hamborg, Tyskland i 1956. Familien er af tysk/fransk og russisk oprindelse. Efter at have modtaget undervisning i guitar og balalaika, fik han sin første klarinet som 15 årig.
I slutningen af 70´erne var han flere gange i New Orleans, hvor han spillede sammen med Kid Thomas, Louis Nelson, Jeanett Kimball, Emanuel Sayles m.fl.
I 1982 bad Lillian Boutté Thomas om at turnere sammen med hende på en turné i Europa. Navnet på orkestret var “Lillian Bouttés New Orleans Band”. Turnéen blev en stor succes både musikalsk og privat, da den resulterede i, at de blev gift i New Orleans to år senere.
Finn Burich (DK), trombone, har gennem en årrække turneret med Lillian Boutté i Danmark, Tyskland, England og Schweiz. Finn Burich var medlem af og bandleader for Neanders Jazz-band i perioden 1981-2000 og har sit eget band “Finn Burichs New Orleans Jazzband”, med hvilket han siden 1995 har be-søgt de fleste jazzklubber og koncertsale i landet og desuden præsenteret forskellige udenlandske solister i Danmark, heriblandt Sammy Rimington (GB), Geoff Bull (AUS), Don Vappie (New Orleans, USA), Patrick Artero (F), Leroy Jones (New Orleans, USA). Finn modtog Femø Jazzprisen i 2001.
Phil Parnell (New Orleans, USA) piano, er en enestående repræsentant for New Orleans-pianostil. Hans spil omfatter mange af New Orleans-musikkens facetter.
Phil Parnells interesse for musik startede allerede i 5-års alderen, og som teenager kom den største påvirkning fra jazzmusikken. For at dygtiggøre sig, beskæftigede han sig med pianisten Ellis Marsalis´ pianostil. Dette førte til en uddannelse på Berklee College of Music i Boston.
Da han vendte tilbage til New Orleans, begyndte han at spille med nogle af de gamle jazzkoryfæer. Snart akkompagnerede han mange af de kendte New Orleans-musikere ved koncerter i byens talrige dansehaller, barer, festivaler, på hjuldamperne, og ikke mindst i udlandet stilmæssigt spændende over jazz, gospel, funk, latin, rhythm&blues og rock.
Gennem “Musicians for Music”, New Orleans, har han modtaget en pris i komposition fra “National Endowment of the arts”. Phil Parnell har spillet og indspillet med navne som Johnny Vidacovich, Gatemouth Brown, Thomas Jefferson, Danny Bar-ker, Leroy Jones, Bo Diddly, Astrud Gilberto, George Porter, Red Tyler, Thelma Houston, Lillian Boutté, Freddy Kohlman og Dave Bartholemew.
Torben Bøtker Bjørnskov (DK), bas, er født i Skanderborg i 1966. Han er uddannet bassist fra Det Rytmiske Musikkon-servatorium i København. Torben Bøtker Bjørnskov har turneret med Lillian Boutté gennem de sidste 10 år over det meste af verden, og vandt international Jazzpris som bedste solist i Spanien i 1994. Endvidere har Torben Bøtker Bjørnskov samarbejdet med bl.a. Benjamin Koppel, Erling Kroner, Marie Bergman, Pinetop Perkins, James Moody, Tom Harrel, Billy Hart, Leroy Jones & Lillian Boutté.
Espen Laub von Lillienskjold (DK), trommer, er født i Hjørring i 1982 og uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i Århus. Espen Laub von Lillienskjold spiller fast i Klüvers Big Band, Randers Big Band og diverse små grupper. Espen Laub von Lillienskjold har optrådt med navne som Jens Jefsen, Hans Esbjerg, Lillian Boutté, Søren Bo Addemos, Ian McDougall, Roger Treece.
Lillian Boutté kan også bookes med som solist og instruktør i andre sammenhænge. Bl.a. har hun flere gange optrådt med Breeze Of Gospel.
Kontakt tlf. 26390926 eller info@gospelmusik.dk for info og booking af Lillian Boutté.