Gospelmusik.dk er som landets største leverandør af gospel ofte blevet brugt som reference i de danske medier
Presseomtale
Txt © Gospelmusik.dk
Artikler
Gospelmusik.dk er som landets største leverandør af gospel ofte blevet brugt som reference i de danske medier. Nedenfor er nogle eksempler herpå:
Gospel på arbejdspladsen
Gospel er blevet populært i det danske erhvervsliv, og stadig flere virksomheder får øjnene op for sang som et effektivt redskab til medarbejderudvikling og teambuilding.
Efterspørgslen på gospel til firmaworkshops er vokset markant inden for det sidste halve års tid, og i øjeblikket oplever vi tilmed en voldsom efterspørgsel på gospel i forbindelse med julefrokoster, oplyser Jakob Gunnertoft fra Gospelmusik.dk, der er landets største formidler af gospelkor, solister og instruktører.
Oprindeligt var tilbudet med gospel til firmaer bare tænkt som et lille skud på stammen, men efterspørgslen har vist sig at være langt større, end Gospelmusik.dk havde forventet. Samtidig oplever de, at store firmaer ofte er så tilfredse med konceptet, at de vælger at gentage det i flere af deres afdelinger.
Vi er bestemt ikke de eneste, som har fået øjnene op for dette marked. Udbuddet af instruktører, som tilbyder sig med sangworkshops til erhvervslivet vokser stødt. På Gospelmusik.dk er vi dog lidt bekymrede over denne udvikling, da mindre erfarne instruktører risikerer at bremse den voksende efterspørgsel på området, hvis ikke de leverer varen, siger Jakob Gunnertoft, der selv er konservatorieuddannet rytmisk pianist og har mange års erfaring som udøvende professionel musiker.
Interessen for gospel i Danmark har siden starten af 90erne resulteret i utallige gospelkor og gospelworkshops over hele landet. Men firmaernes interesse for genren som redskab til teambuilding og lignende er forholdsvis ny og ligger i slipstrømmen af de populære kurser med stomp.